Solenergipark ved Farris

Indledning

Vi skal hermed afgive vores høringssvar vedrørende forslaget til Lokalplan 356 og Kommuneplantillæg 3 for etablering af Solenergianlæg ved Farris (Farris Solenergipark), herunder tilhørende Miljøkonsekvensrapport og udkast til §25-tilladelse.

Vi støtter op om den grønne omstilling og anerkender behovet for vedvarende energi. Vores bemærkninger er ikke rettet mod solenergi som sådan, men mod den konkrete placering, de dokumenterede svagheder i miljøvurderingen og de reelle risici, som det ansøgte projekt indebærer for vandmiljøet i Blå Å, Jelssøerne og de rekreative interesser i nærområdet.

Projektets centrale problem er placeringen langs et § 3-beskyttet vandløb — Blå Å — med direkte afledning til tre søer som alle er i dårlig økologisk tilstand (Vandområdeplan 2021-2027), og som udgør en vigtig rekreativ og naturmæssig ressource for lokalbefolkningen. Kombineret med et 90 MW batterilagringsanlæg (BESS) med dokumenterede brandmiljørisici udgør projektet efter vores vurdering en uacceptabel risiko for vandmiljøet, medmindre der stilles langt skrappere vilkår.

Vandmiljøet — Blå Å og Jelssøerne

2.1Vandkvaliteten i Blå Å er ufuldstændigt kortlagt

Miljøkonsekvensrapporten (MKR, afsnit 11) beskriver Blå Å (o4224) som stærkt modificeret og fastslår, at vandløbet opfylder målsætningen om godt økologisk potentiale for smådyr. Imidlertid er tilstanden for tre ud af fem kvalitetselementer angivet som ukendt:

Det er dybt bekymrende, at kommunen påtænker at meddele §25-tilladelse til et projekt på 100 ha langs dette vandløb, når grundlæggende parametre som kemisk status og fiskebestand slet ikke er kortlagt. Fiskebestanden i Blå Å har i mange år været stærkt reduceret, og åen benyttes reelt ikke til aktivt fiskeri. Vejen Kommune har selv i 2019 fjernet en spærring i Blå Å og udlagt gydebanker som led i vandplansindsats — indsatser der afspejler åens potentiale for økologisk bedring under Vandrammedirektivet. En forringelse af vandkvaliteten som følge af nærværende projekt risikerer at underminere kommunens egne restaureringsindsatser og de statslige vandplansmål for Blå Å.

2.2Jelssøerne er i dårlig tilstand og kan ikke tåle yderligere pres

Blå Å løber direkte til Jelssøerne — Jels Oversø, Jels Midtsø og Jels Nedersø — som alle tre er klassificeret med dårlig økologisk tilstand i den gældende Vandområdeplan 2021-2027. Jels søerne har et indsatsbehov på 328 kg P/år, og dette indsatsbehov er et centralt element i den statslige vandplanlægning.

Søerne benyttes intensivt af lokalbefolkningen til badning, roning og lystfiskeri. De er en del af kommunens rekreative rygrad og en ressource, som beboerne har en legitim forventning om beskyttelse af.

Miljøkonsekvensrapporten anerkender, at projektet vil bidrage med en fosforreduktion på ca. 24,5 kg P/år, svarende til 12,6 % af Jels Oversøs indsatsbehov. Vi anfægter ikke dette regnestykke. Men vi fremhæver, at enhver forurening fra projektområdet — olie, tungmetaller, PFAS, brandslukningsvand — som havner i Blå Å, vil passere direkte til søer der i forvejen er i kritisk tilstand. Marginen for fejl er meget lille.

2.3En bufferzoneafstand på 10 meter til Blå Å er utilstrækkelig

Projektbeskrivelsen fastlægger en respektafstand på 10 meter fra solcellepanelerne til Blå Å (Bilag 6, afgrænsningsdokument, s. 4; MKR afsnit 11.4.2). Denne afstand er valgt af hensyn til vedligehold af vandløbet og den planlagte åbning af rørlagte strækninger. Det er IKKE en miljøbeskyttelsesmæssig bufferzone.

International forskning viser, at sedimentafstrømning under anlægsarbejdet er den hyppigste årsag til overtrædelse af vandkvalitetslove ved solcelleparker (Popular Science / EPA-afgørelse, 2022). To af de omtalte solparker udledte sediment ulovligt til nærliggende vandløb under anlæg.

Under anlægsarbejdet ved Farris Solenergipark forventes bl.a. 520 lastvognslæs, intern gravemaskinkørsel og pæleramning langs Blå Å's forløb. Den planlagte anlægsperiode er op til 18 måneder. I denne periode er bufferzonens jordbund ikke stabiliseret og risikoen for sedimentafstrømning til Blå Å er reel og dokumenteret.

Batterilagringsanlæg (BESS): brandrisiko og vandmiljø

3.1Det planlagte BESS er et markant nyt element med uafklarede miljørisici

Projektet inkluderer et 90 MW batterilagringsanlæg (BESS) baseret på lithium-ion-teknologi, bestående af 45 battericontainere à 2 MW placeret centralt i projektområdet (Bilag 1). Dette anlæg er på størrelse med et af de største i Danmark og repræsenterer en teknologi under kraftig udvikling, hvor de langsigtede risici for naboer og vandmiljø ikke er fuldt ud kortlagte.

Vi noterer os, at Bilag 1 selv erkender: 'Danmark har i øjeblikket ingen specifikke lovbestemmelser for brandsikkerhed i batterilagringssystemer (BESS) i forsyningssektoren.' Dette er en alvorlig mangel set i relation til det konkrete projekts placering umiddelbart ved Blå Å.

3.2Brandstrategi: kontrolleret afbrænding med risiko for vandmiljøet

Den valgte brandstrategi for BESS-anlægget er i tilfælde af brand (Trin 3): Kontrolleret afbrænding. Bilag 1 anfører, at brandvæsenet anbefales at 'observere branden og ikke interagere med den'. Denne strategi er valgt bl.a. for at undgå forurenet slukningsvand.

Imidlertid indebærer kontrolleret afbrænding af lithium-ion batterier frigivelse af:

• Tungmetaller (nikkel, kobolt, mangan, lithium)
• Hydrogenfluorid (HF) — en stærk syre
• Opløste organiske stoffer og partikler
• Giftig røg med partikel- og gasforurening

Dansk Brand- og Sikkerhedsteknisk Institut (DBI) offentliggjorde i begyndelsen af 2025 en undersøgelse, der fremhæver, at forurenet brandslukningsvand udgør store miljørisici. Men den valgte strategi med kontrolleret afbrænding løser ikke problemet — den blot erstatter flydende forurening med luftbåren og nedfaldende forurening, som med nedbør eller brandvandafstrømning stadig kan ende i Blå Å.

Vi henleder opmærksomheden på, at der i projektområdet ifølge Bilag 6 (naturbesigtigelsesrapporten) er registreret Bilag IV-arterne løvfrø og stor vandsalamander i vandhuller, der alle afvander til Blå Å-systemet. Disse arters levesteder er strengt beskyttede efter Habitatdirektivet. En brandulykke ved BESS-anlægget kan med rette frygtes at have irreversible konsekvenser for disse bestande.

Pesticid- og herbicidrisiko under 30-40 års drift

MKR og projektbeskrivelsen anfører, at arealerne under solcellepanelerne skal drives pesticid- og herbicidfrit, og at beplantningsbælterne ligeledes etableres og vedligeholdes uden brug af sprøjtemidler.

Vi glæder os over disse tilsagn, men finder dem utilstrækkelige uden retlig forpligtelse. Dokumentation fra bl.a. gylle.dk viser, at en del solcelleparkoperatører i Danmark anvender herbicider trods tilsagn om det modsatte, og at kontrollen med dette i praksis er meget begrænset. I Svendborg valgte byrådet eksplicit at tinglysere et forbud mod sprøjtegifte for at sikre grundvandsbeskyttelse.

Projektområdet er beliggende inden for Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) (MKR afsnit 5.3.7 og 5.4.5) og drænvand løber direkte til Blå Å. Pesticidanvendelse — herunder glyphosatbaserede herbicider — udgør en reel trussel mod kemisk tilstand i Blå Å, og i det nuværende projekt er den kemiske tilstand som nævnt ukendt.

International forskning (Springer Nature, 2025) dokumenterer, at vegetation management med herbicider ved solcelleparker kan øge næringsstofbelastningen og eutrofieringen af nærliggende vandforekomster og udgøre en sundhedsrisiko for lokalsamfund med vandindvinding.

Drænpåvirkning og afvandingsregime

Projektområdet er intensivt drænet med et komplekst system af hoveddræn og sidedræn (MKR afsnit 5.3.8). Under anlægsarbejdet kan nedramning af pæle beskadige drænrør. MKR erkender denne risiko og anfører, at beskadigede rør skal retableres.

Vi er bekymrede for, at:

• Beskadigede dræn i anlægsperioden kan medføre ukontrolleret overfladeafstrømning til Blå Å, herunder sediment og forurenende stoffer fra anlægsaktiviteter.
• Ændringer i drænmønsteret — selv midlertidigt — kan påvirke de § 3-beskyttede vandhuller i projektområdet og de bilag IV-arters levesteder, der er registreret ved disse vandhuller.
• En 100-års regnhændelse kombineret med den planlagte regulering af Blå Å (vandstandshævning) kan medføre oversvømmelser, der mobiliserer forurenende stoffer fra anlægsarealet.

Rekreative interesser, badesikkerhed og naturgenopretning

Jelssøerne, som Blå Å løber til, er et centralt rekreativt omdrejningspunkt for mange borgere — til badning, fiskeri og friluftsliv. Kommunen har allerede en forpligtelse under Vandområdeplan 2021-2027 til at reducere fosforbelastningen til Jels Oversø med 213 kg P/år, og badevandsovervågning er forbundet med EU's badevandsregler.

MKR anfører, at 'fiskeri i Blå Å vurderes ikke at blive påvirket i hverken anlægs-, drifts- eller nedtagningsfasen' (MKR afsnit 2.3.10). Dette er en vurdering uden dokumenteret grundlag, og den overser den reelle situation: Blå Å har i mange år ikke fungeret som aktivt fiskerivand — fiskebestanden er stærkt reduceret, og rekreativt ålefiskeri er i 2026 forbudt i hele Danmark jf. EU-krav om genopretning af den europæiske ålbestand. Vejen Kommune har selv iværksat naturrestaurering i Blå Å (spærringsfjernelse og gydebanker, 2019), hvilket understreger åens potentiale for bedring — og sårbarheden over for yderligere belastning. Fiskebestandens tilstand er ukendt (ukendt økologisk potentiale for fisk, jf. tabel 11.1 i MKR), og der er dermed ingen baseline at vurdere projektets påvirkning ud fra.

Vi stiller spørgsmål ved, om projektet i sin nuværende form er foreneligt med de rekreative værdier, kommunen har en forpligtelse til at beskytte. En forurening af Blå Å som følge af olieudslip fra transformere, brandulykke ved BESS, pesticidanvendelse eller sedimentafstrømning under anlæg vil med direkte konsekvenser forplante sig til Jelssøerne.

PFAS og øvrige kemiske stoffer i solcellepanelerne

MKR afsnit 5.2.3 og 11.4.3 behandler risikoen for PFAS-afvaskning fra solcellepaneler. Det anføres, at bygherre har besluttet at indkøbe solcellepaneler uden PFAS i overfladebehandlingen. Vi hilser dette velkomment, men bemærker:

• Leverandøren af paneler er ikke valgt (MKR s. 31: 'Bygherre har ikke valgt leverandør af solcellepaneler'). Tilsagnet om PFAS-frie paneler er ikke bindende og kan ændres.
• Kabler, elektriske komponenter og transformatorer kan indeholde PFAS-klassificerede polymerer (MKR s. 30), og disse er ikke underlagt samme begrænsning.
• Risikoen for PFAS-udvaskning stiger markant ved beskadigede paneler, jf. undersøgelse refereret i MKR. Med 30-40 års driftsperiode og en 100 ha park er beskadigede paneler ikke usandsynlige.

Projektområdet er beliggende inden for OSD, og ifølge Miljøstyrelsen afhænger risikoen for afsmitning fra solcelleanlæg i høj grad af de konkrete materialer i panelerne — en vurdering der netop ikke kan foretages, fordi leverandøren endnu ikke er valgt.

Rengøring af solcellepaneler og risiko for kemisk forurening af Blå Å

Miljøkonsekvensrapporten angiver (afsnit 5.4.1 og 5.4.2), at panelerne afvaskes med 'rent vand uden kemikalier' 1-2 gange om året. Vi stiller spørgsmål ved, om dette er tilstrækkeligt som garanti over en driftsperiode på 30-40 år, og vi peger på tre konkrete risici.

8.1Selvheftende belægninger på panelerne nedbrydes og udvasker kemikalier

Den seneste internationale forskning dokumenterer en bekymrende mekanisme, der ikke er adresseret i MKR. For at reducere behovet for rengøring påføres solcellepaneler ofte selvheftende belægninger. Fluoropolymerer af PFAS-typen — herunder FEP og PTFE — er hyppigt anvendte til dette formål. Når disse belægninger nedbrydes af UV-stråling og vejrpåvirkning over tid, mister de ikke blot effektivitet — de kan frigive nedbrydningsprodukter og resterende kemikalier, som med regnafstrømning udvaskes til nærliggende vandforekomster og udgøre en trussel mod akvatiske økosystemer (Knowledge and Management of Aquatic Ecosystems, 2025).

Dette er særlig relevant for Farris Solenergipark af tre grunde: For det første er leverandøren af paneler endnu ikke valgt, og MKR's tilsagn om 'PFAS-frie' paneler relaterer sig primært til overfladebehandlingen — ikke nødvendigvis til de selvheftende belægninger på glasset. For det andet drænerer hele det 75 ha store panelanlæg via drænsystemet direkte til Blå Å. For det tredje er den kemiske tilstand i Blå Å allerede ukendt, og vi ved derfor ikke, om udvaskning af nedbrydningsprodukter allerede foregår fra andre kilder.

8.2Ingen juridisk bindende garanti om kemikaliefri rengøring over 30-40 år

Tilsagnet om rent vand er ikke tinglyst og er ikke bindende for fremtidige serviceoperatører. Rengøring af industrianlæg udliciteres typisk til eksterne leverandører, som kan skifte flere gange i løbet af en 40-årig driftsperiode. Internationale branchekilder bekræfter, at kommercielle rengøringsoperatører ved solcelleparker indimellem anvender milde sæbeopløsninger og surfaktantbaserede produkter — særligt ved genstridige aflejringer som alger, fugleklatter og pollen.

Selv begrænsede mængder af sæbe med fosfatindhold udgør en direkte risiko for Jelssøerne. Forskning viser, at næringsstoffer i sæbeafstrømning forårsager overdreven algevækst, der udtømmer ilt og kan skabe 'døde zoner' i søer. Jelssøerne har allerede et fosforindsatsbehov på 328 kg P/år og er alle tre klassificeret med dårlig økologisk tilstand — de kan ikke tåle yderligere fosforbelastning fra rengøringsafstrømning.

8.3Surfaktanter ved lave koncentrationer skader fisk og vandliv

Fagfællebedømt forskning dokumenterer, at overfladeaktive stoffer (surfaktanter) ved koncentrationer ned til 0,08–0,55 mg/L kan påvirke bundinvertebrater og nedbrænde fiskenes gællers evne til iltsætning (Gillespie et al., Environmental Toxicology and Chemistry, 1996, DOI: 10.1002/etc.5620150822). Ukontrolleret nedbrydning af surfaktanter i vandmiljøet kan desuden fremme antibiotikaresistente bakterier i vandløbsbiofilm. Da fiskebestanden i Blå Å er ukendt (ukendt økologisk potentiale for fisk, jf. MKR tabel 11.1), er der ingen baseline at vurdere en eventuel påvirkning ud fra.

Bilag IV-arter og § 3-beskyttet natur

Naturbesigtigelsesrapporten (Bilag 6, WSP, 20-02-2024) dokumenterer en bemærkelsesværdig biologisk rigdom i og omkring projektområdet:

• Løvfrø (Hyla arborea) — Habitatdirektivets Bilag IV — er bekræftet i mindst 7 vandhuller (nr. 4, 13, 14, 16, 17, 19 og via lytning ved vandhul 16 med mere end 10 individer).
• Stor vandsalamander (Triturus cristatus) — Bilag IV — er bekræftet i mindst 3 vandhuller (nr. 10, 14 og 16).
• 9 arter af flagermus er registreret, herunder dværgflagermus og pipistrelflagermus med moderat til høj aktivitet langs Blå Å-korridoren (læhegn L4).
• Birkemus er vurderet at have potentielt levested langs Blå Å og de tilstødende enge og skrænter.

Bevoksningerne langs Blå Å (L4 i naturbesigtigelsesrapporten) er vurderet at rumme yngle- og rastetræer for flagermus og udgøre et vigtigt fourageringsområde. Disse bevoksninger er direkte afhængige af Blå Å's vandkvalitet og vandstand.

Vi er bekymrede for, at en forringelse af Blå Å's tilstand — som følge af de ovennævnte risici ved anlæg, drift eller uheld — vil have negative kaskadeeffekter på disse strengt beskyttede arter. Det er kommunens pligt jf. Habitatdirektivet at sikre, at projektet ikke indebærer en væsentlig negativ påvirkning af disse arters yngle- og rastehabitat.

9.1Løvfrø — naturbesigtigelse gennemført på kun 3 dage

WSP's naturbesigtigelsesrapport (Bilag 6) er dateret den 20. februar 2024. Løvfrøhannerne begynder først at kvakke fra slutningen af april, som er den eneste pålidelige metode til at registrere arten i felten. At konkludere noget om løvfrøens tilstedeværelse eller fravær i selve projektområdet på baggrund af 3 dages lyttetest / eftersøgning er efter vores mening ikke holdbart, da vind, vejr og andre udefrakommende begivenheder kan have påvirkning på at hannerne ikke kvakker.

Løvfrøen anvender ikke alene sit ynglevandhul — arten tilbringer størsteparten af året på land i soleksponeret buskads, læhegn og skovbryn. Afstanden fra ynglevandhul til sommerhabitat er typisk op til 600 meter, men kan være op til 1 km eller mere (Christensen 2007, Danmarks Miljøundersøgelser). Løvfrø er bekræftet i mindst 6 vandhuller nær og rundt om projektområdet — herunder over 10 individer hørt ved vandhul 16 — og det er biologisk højt sandsynligt, at de registrerede individer anvender hegn, buskads og engarealer INDE I projektområdet som sommerhabitat og spredningskorridor mellem ynglelokaliteterne. Disse arealer vil blive fjernet eller stærkt påvirket af anlægsarbejdet.

Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1(d) forbyder ikke blot at slå bilag IV-arter ihjel — det forbyder enhver bevidst forstyrrelse eller ødelæggelse af arternes yngle- og rastesteder, herunder landhabitater og bevægelsesveje. Et projekt der ødelægger læhegn og buskads mellem bekræftede ynglelokaliteter for løvfrø kan ikke godkendes uden en fuldstændig artskonsekvensvurdering gennemført på det rigtige tidspunkt af året.

9.2Flagermus — akustisk forstyrrelse fra invertere

Naturbesigtigelsesrapporten registrerer 9 flagermusarter i og omkring projektområdet, herunder dværgflagermus og pipistrelflagermus med moderat til høj aktivitet langs Blå Å-korridoren (læhegn L4). Bevoksningerne langs åen er vurderet at rumme yngle- og rastetræer. MKR behandler ikke den akustiske påvirkning fra selve solenergianlæggets tekniske udstyr.

En peer-reviewed undersøgelse fra University of Bristol (Tinsley et al., Journal of Applied Ecology, 2023) undersøgte flagermusaktiviteten i og ved 19 solcelleparker sammenlignet med tilgrænsende kontrolarealer. Resultaterne viser, at flagermusaktiviteten var næsten halveret ved kanten af solcelleanlæg sammenlignet med kontrolarealer, og faldt med to tredjedele i centrumområderne. Seks ud af otte registrerede flagermusarter eller -grupper viste markant reduceret aktivitet, herunder den almindelige dværgflagermus med et fald på 40 % ved kanterne og 86 % i centrum. Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at årsagerne endnu ikke er fuldt klarlagte, men peger på akustisk interferens som en sandsynlig medvirkende faktor.

En væsentlig, men i MKR ubehandlet, risikofaktor er inverterernes støjprofil. Storskala-invertere i anlæg som Farris Solenergipark producerer støj ved switchingfrekvenser på typisk 15–16 kHz med overtoner, der strækker sig op i det ultralyde frekvensområde. Flagermus har et høreområde fra ca. 14.000 Hz til over 100.000 Hz — og anvender ekkopejling i netop dette frekvensområde til jagt og navigation. Akustisk maskering fra inverterernes støj kan potentielt forstyrre flagermusenes ekkopejlingsevne og reducere jagteffektiviteten i projektområdet.

En særlig bekymring knytter sig til det planlagte 90 MW BESS-anlæg. I modsætning til et rent solcelleanlæg — som kun er i drift i dagtimerne — vil BESS-systemets invertere og kølesystemer være i drift døgnet rundt, også om natten, når flagermusene er aktive og fouragerer langs Blå Å. MKR indeholder ingen vurdering af denne natlige støjprofil i relation til de registrerede flagermusarter.

Mangel på uafhængig vurdering

Vi noterer os, at Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af WSP A/S på vegne af og finansieret af bygherre. I en sag med så markante miljøinteresser — beskyttet vandløb, tre søer i dårlig tilstand, store koncentrationer af bilag IV-arter og en ny stor batteriteknologi — finder vi det afgørende, at kommunen ikke alene baserer sin vurdering på bygherrens eget konsulent.

Vi opfordrer kommunen til at:

• Anmode Miljøstyrelsen om en uafhængig screening af MKR, særligt ift. overfladevand og BESS-brandscenarier.
• Indhente en uvildig vurdering af, om BESS-brandstrategien er forenelig med de reelle vandmiljørisici på stedet.
• Overveje at kræve, at bygherren finansierer et uafhængigt overvågningsprogram for Blå Å i driftsperioden.

Sammenfatning af krav og anbefalinger

Vi anmoder Vejen Kommune om at tage stilling til følgende konkrete krav, inden §25-tilladelse meddeles og lokalplanen endeligt vedtages:

Afsluttende bemærkninger

Vi ønsker ikke at forhindre vedvarende energi, men vi kræver, at denne park placeres og drives på en måde, der ikke bringer vandkvaliteten i Blå Å og Jelssøerne i fare, og som ikke udgør en uacceptabel risiko for de stramt beskyttede arter og de rekreative interesser, som lokalsamfundet har brug for og ret til.

De fremlagte dokumenter rummer en række uafklarede spørgsmål og utilstrækkelige vurderinger — navnlig vedrørende BESS-anlæggets brandrisici i forhold til vandmiljøet, den manglende baseline for Blå Å og fraværet af bindende miljøgarantier. Vi opfordrer indtrængende kommunen til at stille skrappere vilkår og om nødvendigt anmode om supplerende dokumentation fra bygherre, inden processen afsluttes.

Vi forbeholder os ret til at indbringe sagen for Planklagenævnet og/eller Miljø- og Fødevareklagenævnet, såfremt §25-tilladelsen og lokalplanen meddeles og vedtages uden at de ovenstående bekymringer imødekommes.

Nøglereferenceliste